Ikke to mennesker er ens
Sammen finder vi de apparater, der passer til dig og dine behov
Sådan får du tilskud fra regionen til høreapparater
Til høreprøven finder vi ud af, om du har et behandlingskrævede høretab. Og har du det, er du berettiget til tilskud fra regionen. Jeg søger om tilskuddet for dig.
Høreapparater findes i flere prisklasser. De kan fås fra 2.750 kr. pr. apparat og opefter, afhængigt af hvor avanceret et høreapparat der ønskes. Hvilket niveau der passer bedst til dig, afhænger af dit høretab og hørebehov.
Med i prisen på alle apparater er der 4 år garanti og service, hjemmebesøg, ubegrænset online justeringer ved smartphone tilkobling samt en tryghedsordning i tilfælde af tab.
Tilskud fra Sygeforsikringen Danmark
Hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan du også få tilskud til høreapparater fra dem.
Er du medlem af gruppe 1 og 2, kan du få op til 3.000 kr. tilbage (dog max halvdelen af egenbetalingen).
Er du medlem af gruppe 5, kan du få op til 2.000 kr. tilbage (dog max halvdelen af egenbetalingen).
Tillæg til folkepensionister
Hvis du er folkepensionist, og din likvide formue er begrænset, kan du søge helbredstillæg hos kommunen.
Helbredstillægget kan dække op til 85 procent af egenbetalingen.
Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003.
Så meget kan du få i tilskud fra regionen
Du kan få 4.386 kr. i tilskud til høreapparat til et øre og 6.804 kr. til høreapparat til begge ører (2023).
Du kan få tilskud hvert fjerde år.
Få dækket dine høreapparater, hvis du taber dem
Når du køber høreapparater hos mig, får du en gratis forsikring med. Denne dækker ved tab af apparaterne mod en lille selvrisiko.
Sådan bestiller du gratis batterier
Batterier er altid gratis, uanset, om du har fået dine høreapparater på en offentlig eller privat høreklinik.
1) Bestil på nettet
2) Ring på telefon 3917 7444
3) Send en mail
Mailen skal sendes til batterier@oticon.dk. Husk at oplyse navn, CPR-nummer og adresse.
4) Send din bestilling med posten
Du får et bestillingskort hos Ibens mobile høreklinik, som du kan sende med posten.
5) Andre udleveringssteder
I nogle kommuner er det muligt at afhente batterier på lokale udleveringssteder såsom apoteker, biblioteker samt plejecentre. Spørg din kommune.